Booking og betaling
Bestiller du ophold med egen campingvogn/telt/autocamper betales 30% af det samlede reservationsbeløb ved bookningen, og resten ved afrejsedatoen. Senest ved afrejse betales evt. tilkomment elforbrug, ekstra tilkomne personer oa.
Booker du overnatning i hytte eller glampingtelt, betales det fulde beløb ved booking. Senest ved afrejse betales evt. tilkomment elforbrug, ekstra tilkomne personer oa.
Så snart vi modtager din reservation, sender Vammen Camping dig en reservationsbekræftelse per e-mail. Hvis du ikke modtager en e-mail med din reservationsbekræftelse, bedes du tjekke dit spamfilter eller uønsket post.
Tjek din reservationsbekræftelse
Når du modtager din reservationsbekræftelse, er det dit ansvar at kontrollere, at den valgte periode og enhed er korrekt.
Afbestillingsregler
Se venligst siden Afbestillingspolitik.
Hunde
Hunde er velkomne på campingpladsen (dog ikke i vores hytter og glampingtelte.). Hunde skal til enhver tid holdes i kort snor på campingplads område. Husk at fjerne al hunde-høm-høm med det samme, hvis der skulle ske et “uheld” 🙂 Du kan gå tur med din hund på det rekreative område lige ved siden af campingpladsen.
Ophold på pladsen
Du bedes vise hensyn til andre campinggæster og være opmærksom på nattero I tidsrummet kl. 23-07.
Reglerne på campingpladsen er med ønsket om en harmonisk sameksistens og fastsættes af campingpladsens leder. Anvisninger fra lejrchefen og dennes assistent(er) bedes følges.
Ankomst og afgang
Vammen camping kan ikke holdes ansvarlig for tilgængeligheden af et lejemål. Hvis du ikke kan nå pladsen til tiden på grund af transportproblemer (f.eks. på grund af aflyste fly/tog, biluheld, trafik, grænselukninger etc.), betales der ingen kompensation.
Specifikke pladser og indkvartering kan ikke garanteres, men vi gør vores bedste for at opfylde dit valg. Er du startet på din ferie hos os er den bookede tid bindende, og kan ikke overdrages til anden side.
Glamping og hytter
Ankomst fra kl. 15:00. Afrejse kl 11:00.
Camping
Din plads vil være klar kl. 14:00 og skal være forladt kl. 12:00.
Gæster
Besøgende gæster er velkomne på campingpladsen mod betaling (se venligst prislisten for detaljer). Besøgende gæster skal tjekke ind i receptionen, inden de går ind på campingpladsens område. Værten på campingpladsen er ansvarlig for sine gæster under deres besøg. Hvis gæsten vil opholde sig på pladsen efter kl. 22 betales der alm. overnatningstakst.
Rygepolitik
Rygning er ikke tilladt i nogen af vores hytter eller glampingtelte. Det samme gælder for e-cigaretter. Overtrædelse af denne regel vil medføre et rengøringsgebyr på minimum 1000 DKK.
Rygning generelt: Vær venligst hensynsfuld på udendørs offentlige områder, og læg altid cigaretskod i de dertil indrettede skraldespande. Rygning er ikke tilladt i indendørs offentlige områder. Det samme gælder for e-cigaretter.
Gæsternes ansvar
Lejere, der lejer hytter og glampingtelte, hæfter fuldt ud for inventar under opholdet. Skader og manglende inventar og inventar på grund af lejer betales ved udtjekning. Den lejer, der er nævnt på lejeaftalen, er også ansvarlig for skader forårsaget af andre gæster i lejemålet. For hytter og glampingtelte gælder at der må ikke sove flere gæster end det antal, der er angivet på reservationen. Der skal være mindst én gæst over 18 år til stede under hele opholdet.
Hytter og glampingtelte skal rengøres i henhold til campingpladsens anvisninger. Evt. manglende rengøring afregnes til 295 DKK per time.
Klager
- Vammen Camping vil gøre alt for at sikre, at du får et uforglemmeligt ophold. Det kan dog gå galt, og hvis du finder noget utilfredsstillende, bedes du kontakte receptionen. Hvis en lejeenhed er utilfredsstillende på grund af dårlig rengøring eller skade, og vi ikke er opmærksomme på det, bedes du kontakte receptionen hurtigst muligt efter check-in (inden for 2 timer). Klager vedrørende f.eks. rengøring, der først fremsættes ved afrejse, vil ikke blive taget i betragtning.
- Vammen Camping kan ikke drages til ansvar for tilstedeværelse af dyr og insekter, da campingpladsen er beliggende på landet.
- Reklamationer efter hjemkomst skal være os i hænde senest 7 dage efter afrejse. Skriv venligst til info@vammencamping.dk.
- I tilfælde af uenighed kan der efter dansk ret rejses retssag ved Byretten i Viborg.
Priser og rabatter
Vammen Campings priser justeres løbende. Se venligst vores hjemmeside for aktuelle priser. Vi forbeholder os ret til at annullere en lejekontrakt, der indeholder tastefejl og/eller trykfejl. Rabatter kan ikke kombineres.
Privatlivspolitik
Se venligst siden Fortrolighedspolitik
Force Majeure og lignende
Såfremt gennemførsel af lejeaftalen ikke er mulig – eller i væsentlig grad vanskeliggøres – som følge af force majeure eller forhold, som kan sidestilles hermed, blandt andet men ikke begrænset til: Krig, optøjer, naturkatastrofer, olie- og benzinrationeringer, forureningskatastrofer, epidemier, pandemier, standsning af valutahandel, usædvanlige vejrforhold, tørke, oversvømmelser, grænselukning, trafikale forhold, strejke, lockout og lignende, der ikke kunne forudses ved lejeaftalens indgåelse, er Vammen Camping berettiget til at annullere lejeaftalen idet Vammen Camping ikke kan gøres ansvarlig i nævnte tilfælde.
I sådanne tilfælde er Vammen Camping forpligtet til snarest muligt at underrette lejeren. Der skal ikke tilbagebetales noget indbetalt beløb. Der tilkommer ikke lejeren tilbagebetaling af indbetalte beløb. Tilgodebevis kan benyttes til køb af et nyt ophold inden for en 3-årig periode.
Virksomhedsoplysninger
Vammen Camping
Langsøvej 15
DK-8830 Tjele
Telefon: +45 8669 0152
E-mail: info@vammencamping.dk
Cvr.: 42 90 76 85