Vandrerute 1 – Rekreativt område

Længde: 4,1 km

Stemningsfuld vandretur gennem det rekreative område ved Tjele Langsø, hvor natur og kulturhistorie smelter sammen. Oplev sporene af gamle hulveje, fårene på engene og den sjældne Maj-Gøgeurt – alt sammen blot en kort gåtur fra campingpladsen.

Se i fuld skærm

Gå fra campingpladsen op ad den asfalterede vej retning Vammen. Gå til venstre ved skiltet ”Rekreativt område” (lige før campingflagstangen).

Følg de rødmarkerede pæle på resten af turen. Du kommer ned til Tjele Langsø – bemærk den gamle hulvej, som stadig kan anes at forløbe i sydvestlig retning over engene som en svag forhøjning i terrænet. Det var hovvejen til Tjele Gods. Her kørte og gik hovbønderne fra Vammen og omegn, når de skulle på hoveriarbejde på Tjele Gods.

I maj/juni blomstrer den sjældne og fredede Maj-Gøgeurt i det fugtige område helt nede ved søbredden. Gå gennem det indhegnede område med får, som et fårelaug i Vammen holder her til afgræsning af området.

Følg de røde pæle helt til det gule funkishus, hvor stien drejer let til venstre. Følg grusvejen mod Hobrovej og på højre hånd ser du et lille rødstensmuret hus: det tidligere fælles frysehus fra 1950´erne. Her delte beboerne fra Vammen og omegn et stort frysehus til at fryse kød og andre fødevarer ned. I løbet af 1970´erne fik mange private kummefrysere, og der er nu næsten ingen af de over 3.000 fælles frysehuse tilbage i Danmark.

Gå til højre på Hobrovej og gå efter ca. 200 m til højre ind på Langsøvej, som ender på campingpladsen.

Klik på kortet for at se info-punkter

a) Hoveri var en ydelse, der som led i den årlige modydelse, skulle ”betales” i form af arbejdsdage, som en fæster (fæstebonde eller husmand) skulle udføre på eller for det gods, hans gård tilhørte. Her Tjele Gods.

At være fæstebonde  eller fæstehusmand betød, at man ”lejede” en ejendom med jord af en godsejer. Godsejeren kunne være en privat person eller kongen. Man kunne bo i huset eller på gården og dyrke jorden mod at betale indfæstning (en afgift, der betaltes for at overtage en fæsteejendom) og landgilde (en fast årlig afgift i naturalier og også penge til ejeren af fæstegården) og yde hoveri (for ejeren af fæsteejendommen).

Hoveriet blev ophævet 1772, men først omkring 1850 ophørte det helt.