Tur på Tjele Langsø 2 – Fastrup

Længde: 2,8 km

En sejlads fra Vammen Camping og ud til anløbsbroen i Fastrup. Den vestlige del af Tjele Langsø er overordnet set den dybeste del af søen, med Fastrup Dyb på 16,9 meter, et punkt som ligger øst for den planlagte rute.

Når man sejler ud skal man runde en pynt på den nordlige bred førend anløbsbroen bliver synlig. Bemærk at området er noget tilgroet og det derfor kan være svært at spotte broen på afstand. Der er ikke en decideret strand, men på broen findes der borde og bænke til at nyde medbragt mad.

Lidt øst for Fastrup ligger også søens bredeste punkt, på cirka 750 meter. Se eventuelt det historiske dybdekort i bunden af siden.

Vær opmærksom på at turen hjem kan være hårdere grundet vindforhold, såvel som fysisk træthed.

Se i fuld skærm

For mere information om Fastrup, henvises der til Vandreruterne 9 og 10, hvis man gerne vil besøge Fastrup til lands.

Handmade Software, Inc. Image Alchemy v1.14