Længde: 41 km
Tag på en historisk cykeltur til vikingeborgen Fyrkat nær Hobro. Nyd skovene, småvejene og et kig ind i Danmarks fortid.
tart fra campingpladsen og kør op til asfaltvejen i Vammen. Drej til højre ad Hobrovej mod Lindum. I alle vejforgreninger holdes hele tiden til venstre. Drej til venstre ad Erikstrupvej ved skiltet “Klejtrup” og følg vejen gennem skoven. I skovkrydset Erikstrupvej – Drøwten køres ligeud ved skiltet “Klejtrup 2, Hobro 12”. Efter at have krydset Skals Å holdes til højre ved skiltet “Hvornum 2” ad Lindumvej.
I Hvornum drejes til højre ad Klejtrupvej. Lige efter baneviadukten og skoven drejes til venstre ad Væggedalen mod skiltet “Hobro 7”. I Nr. Onsild holdes til venstre, forbi kirken, og efter ca. ½ km drejes til venstre ad en grusvej (Bundegårdsvej). Drej derefter til højre ad 2. vej til højre (lige efter en hvid gård). NB: Kør ikke ned ad den stejle bakke, men følg skovkanten rundt.
Følg denne grusvej helt til asfaltvejen nås. Her drejes til venstre, og man kører lige ned til Fyrkat – et udgravet vikingeborganlæg fra ca. år 1000 samt et rekonstrueret vikingehus.
Tilbagetur:
Kør samme vej tilbage, eller følg asfaltvejen til Hobro centrum. Hold til højre og kør ad hovedvejen 180/16 mod syd ad hovedvejen i retning Århus og Randers. Der er cykelsti, indtil Viborgvej går fra. Drej til højre mod skiltet “Viborg 31” ad vej nr. 517 – også her er der cykelsti – helt til Onsild. Kør ligeud gennem Onsild. Efter Sjørring drejes til højre ved skiltet “Vammen 10”, ad Lindum Søvej. Fortsæt ligeud til Vammen, hvor du drejer ad Bygmarksvej til venstre mod campingpladsen.