Vandrerute 11 – Uglhøj og Tinghøje

Længde: 11,2 km

Tag på en historisk vandretur med kig til imponerende jættestuer og udsigt over Tjele Ådal fra de markante gravhøje ved Tinghøje. Ruten byder på både oldtidsminder og landskabelige panoramaer – med spor af både fortid og moderne forskning i horisonten.

Se i fuld skærm

Følg campingvejen mod Vammen og hold til venstre i Y-delingen.Gå til venstre ad Hobrovej. I krydset ved købmanden fortsætter du ligeud. Uden for byen starter en asfalteret cykel/vandresti. Følg denne.

Hvor vejen mod Tjele = Sønderupvej går fra til venstre, fortsætter du ligeud og mod nord ser du flere jættestuer. Den ene har et tilgængeligt dobbeltkammer, der med sine to åbninger ligner hovedet af en ugle – deraf navnet ”Uglhøj”.

Du må gerne til fods gå ind til og ind i disse.

Følg nu den lilla rute til den kort efter drejer mod nord – markeret med en pæl med lilla markering – du krydser dermed Hobrovej og forlader cykelstien. Det er kort før gården Tinghøjgård =Tinghøjvej 46.

Lige inden er der mod syd – ved gravhøjene Tinghøje – en flot udsigt ned over Tjele Ådal og over mod Foulum Forsøgscenter.

Følg den lilla markerede rute til gården Tingdalgård = Tinghøjvej 28, som du passerer højreom og følger ruten til den sortmarkerede rute på Bedehusvej. Gå til højre og følg denne sorte rute til Haugårdsvej. Drej til højre og gå ligeud til du rammer Nørregade. Gå til højre og i krydset ved købmanden går du til venstre ad Hobrovej.

Efter ca. 200 meter går du til højre ad Langsøvej tilbage til campingpladsen.

Klik på kortet for at se info-punkter

a) Foulum Forsøgscenter er et forsknings- og udviklingscenter og en del af Aarhus Universitet. Forskning indenfor fødevarer, landbrug, planter, økologi, bioenergi, miljø, klima, jord, genetik og teknologi.