Længde 8,1 km
Gå en naturskøn rute gennem Vammen, forbi kirken fra 1200-tallet og videre gennem det gamle istidslandskab med enge, slugter og udsigt over Skals Å. Ruten fører dig op gennem en smeltevandsdal til en imponerende bronzealderhøj – en tidligere bavnehøj brugt til signalering i ufredstid.
Følg campingvejen mod Vammen og hold til venstre ved Y-delingen.
I Vammen går du til venstre ad Hobrovej.
I krydset ved købmanden går du til højre ad Nørregade. Vejen fører forbi Forsamlingshuset på venstre side.
Vammen Kirke fra ca. 1200 har romansk apsis, kor og skib. Tårnet og våbenhuset er sengotiske tilføjelser.
Du går nu gennem den ældste del af Vammen, Nederby, og udenfor byen får du et storslået udsyn over de vældige engstrækninger med Skals Å. Her ses også istidslandskabets skrænter, dale og slugter, som også denne tur passerer.
Drej til venstre på Vester Kærvej ved rensningsanlægget.
Denne grusvej er en fællesvej, som fører til nogle mindre ejendomme, der ligger i udkanten af engen. Vejen er samtidigt adgangsvej til de engstykker, hvor bønderne før i tiden havde kreaturer til opfedning, og hvor der tidligere blev gravet tørv. Også campingpladsen havde små engstykker her. Nu ligger mange af engene uudnyttet hen, hvilket giver mulighed for et rigt fugle- og dyreliv. Ved gården Vester Kærvej nr. 9, drejer du til venstre og følger den sorte rute op gennem dalen til informationstavlen ved Norupvej – gård nr. 36. Drej til venstre og du kan se en stor bronzealderhøj. Den ligger meget højt (56,3 m.o.h.) og var i gammel tid en bavnehøj.
Følg Norupvej til denne ender i Haugårdsvej. Gå til venstre ad denne. Du passerer Langsø Friskole og vejen ender i Nørregade, hvor du går til højre. I krydset ved købmanden til venstre ad Hobrovej. Drej til højre ad Langsøvej og følg denne til campingpladsen.
a) Et forsamlingshus er en mindre bys/landsbys fælles kulturhus og mødested, der bruges til foredrag, møder, arrangementer, private eller offentlige fester osv. Der findes ca. 1.000 forsamlingshuse i Danmark.
b) En bavnehøj er et højdepunkt, som fra middelalderen og til 1800-tallet blev brugt til signalering om faresituationer, f.eks. fra en angribende fjende. En brændestabel, en bavn, blev antændt, så faresignalet kunne ses videnom.