Længde: 16,8 km
En lang sejlads fra Vammen Camping og helt ud i den østligste ende af Tjele Langsø, Sølandingen. Dette er en lang tur, så sæt god tid af til turen og vær opmærksom på vindforhold og vejrudsigt. Turen hjem i evt. modvind kan være væsentligt hårdere en turen ud.
Kort før Bigum er kan det være en ide at holde en mere nordlig rute end normalt. Det skyldes at der er lav-vandet på begge bredder af søen, hvor dybden ligger på kun 0,4 meter. Dette gør sig også gældende på tilbageturen. Se eventuelt det historiske dybdekort i bunden af siden.
Ved Bigum (se også rutebeskrivelsen til Bigum Søbad) er der mulighed for at få et lille hvil, ligesom der er toiletter og overdækkede borde og bænke.
Efter Bigum er der mindre lavvandet i siderne, så her er det lettere at sejle tæt på bredderne hvis man har lyst til det.
Ved sølandingen er der bord og bænke, så man kan nyde evt. medbragt mad.




